Artikel: Hvad er fiskeolie godt for?
Hvad er fiskeolie godt for?
Det er de flerumættede omega-3 fedtsyrer EPA og DHA vi er ude efter når vi spiser fiskeolie. I Zooca Original's tilfælde indeholder olien EPA og DHA samt en tredje omega-3 fedtsyre kaldet SDA.
Zooca Original er ikke en fiskeolie, men derimod en naturlig ren og stabil omega-3 olie udvundet af plankton. Det er altså stadig de samme vigtige omega-3 fedtsyrer, dog kommer vores omega-3 fra en kilde der er først i fødekæden og som udelukkende findes i det kolde hav ud for Nord-Norge.
Omega-3 fedsyrerne EPA og DHA har en række veldokumenterede sundhedsanprisninger, samt en række ikke godkendte anprisninger. De godkendte, og mest omtalte er:
Godt for hjertet
Omega-3 bidrager til normal funktion af hjertet. Gunstig effekt opnås ved en daglig indtagelse af i alt 250 mg EPA og DHA.
Normal hjernefunktion
Omega-3 bidrager til normal hjernefunktion. Gunstig effekt opnås med et dagligt indtag af 250 mg DHA.
Normalt syn
Omega-3 bidrager til vedligeholdelsen af normalt syn. Gunstig effekt opnås med et dagligt indtag af 250 mg DHA.
Hvad gør fiskeolie?
Fiskeolie, og alle andre omega-3 olier (herunder Zooca's omega-3), tilfører kroppen fedtsyrerne EPA og DHA som et supplement til kosten. Det kan være svært at opnå de officielle kostråd om 350g fisk pr. person om ugen, og hvis du som mange andre ikke får spist nok, kan det være en god idé med et omega-3 kosttilskud.
Fedtsyrerne kan ses som byggesten kroppen har brug for i vedligeholdelsen af vigtige kropsfunktioner. Vi kan ikke danne omega-3 selv, og netop derfor skal vi have de vigtige fedtsyrer tilført via vores kost.
Hvor hurtigt virker fiskeolie?
Omega-3 kosttilskud, som fiskeolie og plankton-olie, virker ikke som hovedpinepiller. Omega-3 fedtsyrerne er næringsstoffer kroppen bruger i vigtige funktioner, men det er ikke medicin der virker få minuter efter indtagelse. Helseeffekt opnås ved stabil og varig indtag.
Zooca's omega-3 fedtsyrer er bundet i en form der hedder voks-ester. Det er den eneste omega-3 olie på markedet der findes i denne form. Omega-3 fedtsyrer som er bundet i voks-ester form frigives af enzymer kaldet ester-aser. Ester-aser findes sidst i vores fordøjelsessystem. Det giver en langsom og stabil frigivelse af de vigtige fedtsyrer.
Hvor hurtigt en omega-3 olie virker er individuelt og afhængig af den enkeltes kost og tilskud. I kliniske studier, hvor man måler det såkaldte omega-3 index, løber disse studier sjældent mindre end 4 uger. Så hvis man ønsker at se sit personlige omega-3 index flytte sig, vil et forsigtigt bud på, hvor hurtigt en omega-3 olie virker, være minimum 4 uger.
Generelt bør kosttilskud, der indeholder omega-3 fedtsyrer anvendes kontinuerligt, hvis de skal have en varig virkning.
Hvor meget fiskeolie om dagen?
“Kvalitet er vigtigere end kvantitet” og det gælder også omega-3 olie. Hvad hjælper det at spise store mængder olie, hvis optageligheden af fedtsyrerne er ringe?
Vi kan kun opfordre til at du som forbruger kræver dokumentation for din valgte olies optagelighed.
I et klinisk forsøg blev olien i Zooca Original vist at have dobbelt så høj optagelighed end fiskeolien den blev testet op i mod!
Læg mærke til at indtaget af vores olie (Calanus Oil) er det halve af fiskeolien (Lovaza)
Hvorfor fiskeolie?
De officielle Kostråd anbefaler at spise mindst 350 g fisk om ugen, heraf mindst 200 g fede fisk som f.eks laks, ørred, sild og makrel. Hånden på hjertet - det kan være svært at nå. Fisk er en dyr og sparsom råvare, kræver måske lidt mere tid af forberede og fødevarestyrelsen skriver selv at man skal være opmærksom på dioxin (miljøgifte) niveauerne i fisk.
Hvis man ikke får spist nok fisk eller er bekymret for skadelige stoffer kan man tage et omega-3 kosttilskud for at få de vigtige fedtsyrer. Fiskeolie er kemisk renset og raffineret for at fjerne disse skadelige stoffer - men vidste du at Zooca Original er naturlig ren og hverken kræver kemisk rensning eller raffinering? Læs evt. mere her: https://zooca.dk/blogs/news/dha-epa-forskellen-pa-indtag-og-optag
Fødevarestyrelsen skriver: "Dioxin og dioxinlignende PCB (polychlorerede biphenyler) bliver ophobet i fedtvæv hos fisk og opkoncentreres gennem fødekæden.
Det betyder, at der er mest dioxin og dioxinlignende PCB i store fede fisk som laks og sild i Østersøen. Derfor er der begrænsning for fangst og omsætning af laks og sild fra Østersøen ud fra en sundhedsmæssig vurdering.
Langtidspåvirkning fra dioxin og lignende stoffer kan give øget risiko for kræft og påvirke forplantningsevne, immunforsvar m.m.”