Mere end bare omega-3
Vores naturlige omega-3 olie fra plankton er meget anderledes end den traditionelle fiskeolie. Den er opdaget af norske biomarine pionerer og forskere. Den er patenteret, helt naturlig ren og er bæredygtig certificeret af 'Friend of the Sea'.
Hvor fiskeolie og krill indeholder 2 omega-3 fedtsyrer EPA og DHA indeholder vores olie i tillæg en tredje nemlig SDA. I fiskeolie er omega-3 fedtsyrer kemisk bundet i triglycerider og i krill fosfolipider. De 3 omega-3 fedtsyrer i Zooca® Original er derimod bundet i voks-estere.
Det betyder noget for hvornår disse optages i vores tarmsystemet. For at omega-3 fedtsyrerne kan absorberes af kroppen, skal de frigøres fra den forbindelse, som de er bundet til. Omega-3 fedtsyrer i voks-ester (Nordfolk's omega-3) form nedbrydes af enzymer kaldet esteraser, mens omega-3 fedtsyrer fra triglycerider (fisk) og fosfolipider (krill) nedbrydes af enzymer kaldet lipaser. Lipaser forekommer tidligt i tarmsystemet, mens esteraser forekommer senere i fordøjelsen, og således optages omega-3 fedtsyrer fra voks-estere senere i fordøjelsen end omega-3 fedtsyrer fra triglycerider og fosfolipider.
Derudover indeholder Nordfolk OMEGA 3 også en alge-baseret D-vitamin, antioxidanten Astaxanthin, plantesteroler og ketolinsyre.
Reference: MUOIO DM, NEWGARD CB. The good in fat. Nature. 2014;516(7529):49-50
Næsten alle fiskeolie produkter indeholder olie fra ansjoser og sardiner, der er fanget i havet ud for Peru, Chile og til en vis grad Marokko.
Olien i Zooca® Original er fra Nord-Norge og høstes i det åbne nord atlantiske hav. Selve olien produceres i Tromsø. Dette betyder bl.a. at transporten er kortere, logistikken omkring høst og produktion af Zooca® Original bidrager til mindre CO2-emissioner end det er tilfældet med fiskeolieprodukter. Og ikke mindst sker hele processen og produktionen ud fra nordiske værdier og og under stram regulering.
Bæredygtig høst betyder, at virksomheden ikke påvirker selve bestanden eller det marine økosystem, som den er en del af, negativt.
Planktonet Calanus finmarchicus (som vores omega-3 olie består af) høstes meget omhyggeligt og langt under grænsen for indflydelse på bestanden og de arter, der lever af den. Dyreplankton fra slægten Calanus finmarchicus er vores største vedvarende og høstbare ressource, og der høstes mindre end 0,0005 procent af den årlige vækst af biomasse.
Vi stiller store krav til, at høsten skal foregå efter forsigtighedsprincippet og inden for en miljømæssig sikker ramme i tråd med myndighedernes forskrifter.
Calanus A/S som står for høsten er certificeret efter de højeste mulige standarder:
Fuldt ud reguleret af de norske myndigheder.
Høstningen finder sted på det åbne hav i Norskehavet og Barentshavet med små / mellemstore fiskefartøjer i løbet af foråret og sommeren. Special net der aldrig frigøres fra båden, trækkes ved en hastighed på kun 1 knob i overfladen af havet i områder hvor dyreplanktonet ligger tæt. Nettet er special designet for netop kun at indsamle dyreplanktonet, og bagerst sidder en sluse der lukker alt andet liv ud for at holde bifangst på et absolut minimum. Målet er nul bifangst, men hvis der i et område opleves bare få procents bifangst (dette kan være vandmænd, sild, tang) stoppes høstningen umiddelbart og der bliver sejlet til et andet område hvor bifangst kan undgås.
Planktonet fryses straks efter, at det er kommet om bord i blokke på ca. 25 kg. Dette er for at undgå oxidation og enzymatisk aktivitet. Blokkene opbevares i en fryser ombord på båden indtil aflæsning.
Råmaterialet holdes frosset, hvilket er den bedste konserveringsmetode lige indtil olien produceres. Der produceres ikke mere, end vi har brug for ad gangen for at kunne levere til kunderne. Vi foretrækker en sådan tilgang i stedet for at opbygge store færdige varelagre, hvilket udgør en risiko for forringelse af produktet. For at kunne adskille den fine olie, sættes råvaren i produktion i frossen tilstand og opvarmes langsomt til cirka 85 grader. Olien gennemgår oprensning af proteiner og vand uden brug af kemi for at nå frem til den endelige flotte røde olie.
Calanus finmarchicus er først i fødekæden, og har en livscyklus på kun 12 til 18 måneder, og har derfor meget begrænset tid til at akkumulere eksempelvis tungmetaller. Den olie, der kommer ud af produktionen, er ren og ligger langt under nationale og internationale grænseværdier for sådan. Dette er en af de store plusser ved Zooca® Original olie.
Typiske fiskeolier skal gennemgå et omfattende rensningstrin af tungmetal. Dette trin inkluderer opvarmning til over 200 grader, og kørsel gennem destillations- og raffineringstårne. Sådan fjernes harsknede elementer og tungmetaller fra fiskeolien.
Heldigvis behøver vi ikke gøre dette med olien fra Calanus finmarchicus, da den er naturligt ren. Effekten af dette er, at olien er som naturen har skabt den, med alle de aktive ingredienser intakte.
Prøv i dag