Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: PFAS omkring os

PFAS omkring os

PFAS omkring os

I disse dage hører vi nærmest dagligt om nye fund af PFAS og forurening af vores grundvand, jord og ikke mindst fødevarer.

Og lad os slå fast med det samme - PFAS er overalt. Det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt det findes i støvet i din bolig, vandet du drikker eller i brødet du spiser, men i hvor store mængder.

1. juli 2020 blev pap, mad- og bagepapir med tilsatte fluorstoffer heldigvis forbudt i Danmark. Problemet er bare slet ikke løst - for forbruget af de giftige stoffer er til gengæld steget i produktionen af non-stick køkkengrej, møbler, duge, cremer, make-up, gore-tex sko og tøj samt alle mulige andre vand-, fedt- og smudsafvisende tekstiler, som vi uden videre tager på og bruger hver dag. 

Hvad er PFAS?

PFAS er en samlet betegnelse for cirka 12,000 flourstoffer, som har været brugt siden 1950’erne. 

PFAS dækker over en gruppe af almindeligt anvendte menneskeskabte kemikalier, der ophobes over tid i mennesker og i miljøet. De kaldes "evighedskemikalier", da de er ekstremt vedholdende i både vores miljø og krop. De kan føre til sundhedsproblemer, såsom leverskader, stofskiftesygdom, fedme og fertilitetsproblemer. Forskere har vidst i mere end 15 år, at stofferne er overordentlig sundhedsskadelige.

Flourstofferne er i familie med nogle af verdens farligste kemiske stoffer. De er meget vanskeligt nedbrydelige og nærmest umulige at udskille fra kroppen. Alligevel har vores politikere og styrelser i Danmark, igennem de seneste 5 år, tilladt en firedobling af forbruget af disse super giftige og sundhedsskadelige stoffer.

I en nylig og kritiseret for at være alt for mild rapport skriver Sundhedsstyrelsen: 

“På baggrund af den gennemgåede litteratur og drøftelser med ekspertgruppen ønsker Sundhedsstyrelsen at understrege, at stofferne er bekymrende og uønskede i miljøet og i mennesker. Stofferne er svært nedbrydelige, de akkumuleres i kroppen, og der er mistanke om flere helbredseffekter end de fire, vi har fundet evidens for i denne gennemgang. Det er således vigtigt, at have fokus på primær forebyggelse, således at mennesker ikke udsættes for PFAS. Kilder til eksponering bør derfor identificeres, så forebyggelse kan iværksættes.

PFAS gruppen er hele 200.000 gange giftigere end pesticidrester, og er stærkt sundhedsskadelige og rapporten fra Sundhedsstyrelsen er bekymrende læsning, for at sige det mildt.

Men hvad med vores fødevarer?

PFAS er typisk tilsat de pesticider (sprøjtemidler), som det konventionelle landbrug sprøjter ud over deres afgrøder. Konventionelle afgrøder sprøjtes i Danmark frejdigt med pesticider - faktisk er forbruget steget, trods frivillige aftaler om at sænke det!

Det betyder jo så at vi risikerer at indtage PFAS stoffer hver gang vi spiser konventionelle afgrøder, og samtidigt at nogle politikere har givet grønt lys for at tilsætte de super giftige stoffer til sprøjtemidlerne.

”Fisk fra Nordsøen indeholder så meget PFAS, at ekspert kalder det skræmmende.”

Der er fundet så stor mængder af fluorstoffer (PFAS) i fisk fra Nordsøen, at de ikke kan bruges til hønsefoder, uden at vores økologiske æg får for høje koncentrationer af de såkaldte evighedskemikalier. Det viser et svar fra Fødevarestyrelsen.

Konstateringen af, hvor forurenet Nordsøen er, bliver kaldt skræmmende af Bjarne W. Strobel. Han er lektor ved Københavns Universitet og ved, hvordan PFAS spreder sig i miljøet:

“Her er det en gennemsnitsbetragtning af, hvor fisken har svømmet i hele sit liv. Der skulle vandet gerne være rent. Alligevel er indholdet af PFAS så højt, at fiskene er uegnet til foder, når vi får dem på land” lyder det fra Bjarne Strobel.

Det vakte stor opsigt, da DTU Fødevareinstituttet havde fundet så høje koncentrationer af PFAS i økologiske æggeblommer, at nogle af æggene overskred grænseværdierne.

Grænseværdien der blev overskredet for æggene er 1,7 µg/kg, det er altså grænsen for de økologiske æg, der havnede i nyhederne, men vidste du at grænseværdi for laks er helt oppe på 8,0 µg/kg og for ål, helt, ørred eller ansjos så er grænseværdien på hele 45 µg/kg.

Så kan jeg vel være sikker på at min omega-3 kosttilskud har en lav grænseværdi?

PFAS stofferne bioakkumuleres, er svært nedbrydelige og ophobes derfor gennem hele fødekæden.

Man skulle derfor tro at myndigheder ville være ekstra forsigtige når det gælder marine omega-3 olier, der som oftes laves af rovfisk - altså fisk der spiser andre fisk, og hermed akkumulerer PFAS stofferne.

Men her må vi desværre erfare at dette ikke er tilfældet. Der er endnu ikke fastsat nogen som helst grænseværdi for marine omega-3 olier, som ellers indtages af mere end 600.000 danskere dagligt - der er fastsat grænseværdier for mange af de fisk vi spiser, men ikke vores marine omega-3 kosttilskud.

Hverken vores egen Fødevarestyrelse eller det europæiske fødevare agentur EFSA har villet fastsætte grænser for marine omega-3 olier, og der er derfor heller ingen testkrav eller grænseværdier! Det er derfor op til den enkelte producent at teste for PFAS og offentligøre disse værdier, altså hvis man ønsker det.

Vores analyse

Hos Zooca har vi selvfølgelig valgt at både teste vores plankton omega-3 olie, og offentliggøre værdierne. Hvorfor? Fordi vi tror på fuld gennemsigtighed og mener det er forbrugernes ret at kende til en sådan vigtig information.

Vi har fået vores olie testet ved et anerkendt uafhængigt internationalt laboratorium. Resultatet ligger så lavt at det ligger på grænsen til hvad der overhovedet kan måles.Trofisk niveau 

Årsagen er at vores omega-3 kommer fra det helt særlig plankton Calanus finmarchicus som kun findes i det kolde hav i Nordatlanten. Den er først i fødekæden, 100% veganer og der sker ganske enkelt ikke bioakkumulering (ophobning) af PFAS da den ikke spiser andre levende dyr. 

I analysen deles PFAS stofferne ind i 4 hovedgrupper, og du kan se resultatet herunder: 

PFOA - ikke målbart

PFNA - 0,012 µg/kg

PFHxS - ikke målbart

PFOS - 0,040 µg/kg

Hvis du følger de officielle Kostråd og spiser 350g f.eks vild laks og sammenligner det med at spise 4 Zooca® Original kapsler hver dag får du følgende på en uge:

Laks - 2,8 µg PFAS pr, uge

Zooca - 0,00076 µg PFAS pr. uge

Med andre ord er det en forskel på 366.200% pr. uge!

Kosttilskud er ikke en erstatning for en varieret kost, og lad os slå helt fast at vi ikke antyder at du ikke skal spise fisk, men blot illustrerer, hvor forsvindende lille mængde PFAS vores olie indeholder.

Du kan læse mere om PFAS på taenk.dk. Forbrugerrådet Tænk har også startet underskriftindsamling for helt at forbyde de meget giftige PFAS stoffer:

https://taenk.dk/det-kaemper-vi-for/forbud-mod-pfas-i-forbrugerprodukter-nu

 

Read more

3. generation - Hvabehar?

3. generation - Hvabehar?

Når vi skriver at vi er 3. generation OMEGA 3, hvad betyder det så egentlig?  Advarsel - dette bliver måske en smule nørdet / teknisk, men det er faktisk vigtigt læsning hvis du vil kende baggrunde...

Læs mere